BOLIGPODCASTENs Henrik Morell kom for nylig på besøg her for at lave en episode til podcasten, der handler om de boliger, vi bor i, og dem, vi drømmer om.
Henrik havde virkelig gode spørgsmål om både de svære samtaler, om at rightsize, ikke kun at downsize og om beslutningerne frem til en endelig flytning.
Nu er podcasten udgivet, og du finder den her.
Henrik Morell skriver i foromtalen af podcasten om dét at tage beslutningen om at flytte:
“Man kan nemt udskyde diskussionen, og man er måske heller ikke enig. Hendes mand, Peter Abrahamsen, fortæller, at han til at starte med ikke var enig i, at de skulle flytte, men hvordan han blev overbevist. Hos mange pårørende er det også et følsomt emne. Det kan ikke blot være svært at fortælle forældrene, hvad man synes de skal gøre, men man kan også have en lyst til, at der ikke sker noget med barndomshjemmet.”
Vælg et neutralt sted at tage diskussionen
Det er nemlig en af de vigtige pointer i bogen: Du blir nødt til at tage fat i samtalerne, for det er vigtigt, at begge parter bliver hørt. Det kan forsinke processen, ja hele flytningen, men det er nødvendigt.
Vælg for eksempel nogle neutrale omgivelser at tale sammen om tingene i. vi valgte at snakke på lange køreture, hvor der var tid til lange pauser, og hvor vi ikke behøvede at blive enige, men kunne vende tingene flere gange. For os skiftede beslutningen også undervejs flere gange. I begyndelsen ville vi blive boende på Falster, så ville vi flytte til Nykøbing, så ville vi flytte i bofællesskab uden for Nykøbing og til slut ville vi til hovedstaden.
Alt sammen på grund af omstændigheder, der indtraf undervejs. Men i sidste ende, fordi vi ville tættere på vores børn, og det er vi kommet. Det er det hele værd.
Views: 139