Sommeren 2023 er på sit højeste (det kommer selvfølgelig an på, hvornår du læser dette indlæg, men i skrivende stund er vi så godt som midt i juli). TV2 viser en ny episoderække af “Vi drukner i rod” og jeg tænker tilbage på, hvordan vi klarede flytningen fra 600m2 til 69 m2 for 2½ år siden.
OG DU? Du er måske i gang med at rydde op, når det nu øser ned, eller også …..overvejer du det stadig….?
Heldig mig – jeg er igennem nedskaleringen. Og mens jeg kigger mig omkring i vores nye hjem, frydes jeg frydes over alt det, vi slap af med, og alt det vi fik:
Nemlig friheden og tiden til at lave en hel masse andet.
Jeg er blevet interviewet til Aarhus kommunes magasin Vital, hvor jeg endelig får fortalt om vores flytning set retrospektivt. Med et stærkt fokus på TIDEN EFTER en flytning.
Her er et klip fra en syv sider lang artikel, som du gratis kan læse i sin fulde udstrækning her.
Artiklen er skrevet, mens jeg havde den store glæde at være dagplejemormor for vores 1 årige barnebarn, en mulighed, jeg kun kunne sige ja til, fordi vi var flyttet til byen. Derfor er jeg særlig glad for de knuselskelige billeder af yngstebarnebarnet og os sammen. Fotos, der er taget af Emil Hornstrup Jakobsen, også kaldet FotoEmil.nu.
Teksten er skrevet af dygtige Jannie Lindberg Sundgård, som fangede stemningen i vores nye bolig så fint. Hun har også gjort et stort arbejde for at finde illustrationer til bladet og har gravet ned i min facebookfeed for at finde de mange øjebliksbilleder, jeg delte undervejs gennem flytningen. Det var virkelig sjovt at gense, og pludselig stod jeg i situationen igen. De klip finder du også i artiklen.
Nå, men altså: Her er et klip fra hendes interview:
Find det betydningsbærende
“Det er vigtigt at se sådan en flytning som at tage hul på en ny epoke, skabe plads til nye minder og blive lettet for minder, der har haft deres tid. Nu lægger vi det gamle bag os og ser fremad. Man kan frigøre sig for fortiden ved at give plads til fremtiden. Og så er det også meget godt at opleve, at man faktisk godt kan leve uden det der mahognichatol eller det pæne guldkantede stel til 24 personer.”
“Noget af det, som hjalp os i vores oprydning, var at stille os selv spørgsmålet: Hvis det nu brændte, hvilke tre ting ville vi så gribe og tage med os ud? Så får du syn for, hvad der bærer mest betydning for dig. Det er dem, du skal tage med dig, resten er bonus.”
Fornægtelse af alder
“Der ligger også en fornægtelse i ikke at rydde op eller undgå at tage stilling til, hvor man gerne vil bo, når man ikke skal bo i sin nuværende bolig længere. Vi vil ikke så gerne blive gamle. Men der er jo et liv bagefter sådan en flytning. Det er det liv, du skal fokusere på og ikke det liv, som du allerede har levet.”
Derfor er et vigtigt tip fra Abelone Glahn også at arbejde med måden, man tænker og omtaler flytningen. Det skal være positivt fremfor trist. Det handler både om de tanker, man gør sig, men også om den sprogbrug man har. For der er jo et formål med flytningen, og dét skal man huske på og evt. skrive ned, så resultatet af besværlighederne bliver helt klart de dage, hvor det kan synes ekstra trist og kaotisk. For eksempel, at du skaber tid til andre gøremål end vedligeholdelse og den konstante dårlig samvittighed over kasserne på loft og i kælder.
Slut med at bede om hækkeklip
“Jeg fortryder på ingen måde, at vi flyttede, og at det blev til storbyen. Nu har jeg fået tiden til nogle andre ting. Jeg kan komme rundt til fem af vores seks børn, og til mit kontor på cykel inden for en halv time. Deltage i morgenmøder eller sene aftenarrangementer, som jeg tidligere måtte sig fra til, fordi vi boede så langt væk fra København. Der er blevet tid til at læse bøger, gå i biografen og mødes spontant med venner. Og vi ser mere til vores børn end nogen sinde, bare til et hurtigt besøg, hvor det tidligere altid skulle planlægges til at vare en hel weekend. Og hver gang, børnene kom, blev de bedst om at hjælpe med dit og dat, som jeg ikke kunne klare selv, og det er de glade for at være sluppet for!”
Og endnu en gevinst ved flytningen er, at Abelone Glahn lige nu agerer dagplejemormor for sit yngste barnebarn, mens pigen venter på en vuggestueplads:
“Det er jo en kæmpe gave at kunne være så tæt på sine børnebørn i hverdagen og tænk, at jeg har muligheden for at være sammen med mit lille barnebarn hver dag i to måneder. Det er kun, fordi vi bor så tæt på nu, at det kan lade sig gøre.”
Views: 181