Jeg synes lige, I skulle se denne video. Den er optaget præcis for syv år siden, i juli 2017. Den sommer gik jeg i gang med at rydde et af vores udhuse i den gamle skole på Nordfalster, hvor vi havde boet siden 1999. Vi havde i alt 600m2 under tag, men det er klart, at denne garage/lagerhal på 100 m2 var en af de værste at gå igennem.
Bare for at sige det som det er: Jeg har haft HVER ENESTE TING I HÅNDEN, hver eneste genstand, hver eneste stykke papir, hver eneste lille dims i hånden og taget stilling til den.
Fire år efter (plus de andre 500m2s oprydning senere) flyttede vi til en toværelses lejlighed, to mennesker på 69 m2.
Vi skilte os af med 9/10 af, hvad vi havde.
Nu regner det i denne sommer, hvor DU måske har ferie.
ER DU IKKE HELDIG!!! For nu kan du uden #solskam gå op på loftet, ned i kælderen, ind i skunken, bagerst i garderobeskabene og påbegynde DIN oprydning.
HVORDAN kan man overhovedet komme igennem dette? Ja, hvordan spiser man en elefant? I små bidder!!
Processen har jeg så tilfældigvis skrevet en bog om (”Skal du ta’ det hele med dig”), men her får du et begynderråd, som gælder de kasser, du bare har stillet væk og tænkt: ”Dem ordner jeg senere, på en regnvejrsdag”.
Det er sådanne kasser med usorterede papirer, rester fra din teenagetid, kærestebreve, udklip fra en opslagstavle, der for længst er bukket under, postkort, underlige souvenirs og noget, der er muggent eller musespist:
- Lav tre bunker på gulvet (det kræver selvfølgelig at du har god plads!)
- Den ene til dét, der helt sikkert skal smides ud.
- Den anden til det, som måske skal smides ud.
- Den tredje til det, der helt sikkert skal gemmes.
Nyd at læse dig igennem det hele, mindes, glædes over oplevelserne, der er forbundet med den genstand, du holder i hånden, med de ord, der står i brevet, og gem så det meste oppe i hovedet.
Når du ikke kan holde til det længere (det tager nogle timer, så er du så proppet i din hjerne af minder, at du må tage en pause), stopper du alt det, der skal smides ud, i en affaldssæk, og forlader rummet.
LAD DET HVILE NOGLE TIMER:
Næste morgen kigger du på måske-bunken, tager muligvis en enkelt ting fra til gemme-bunken og smider resten ud.
For nu har du lagret alt det, der skulle lagres. Du har tænkt og mindedes. Natten igennem har din underbevidsthed flyttet tingene fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen, og du har haft en fest med dine drømme. Du har flyttet minderne fra de fysiske genstande til det indre af dine hjernevindinger. Du har taget afsked. Farvel nu: Ud med resten af Måske-bunken også!
Sådan fortsætter du de næste dage – også når solen kommer igen.
Det kan virkelig godt betale sig at have denne sætning i hovedet: ”Denne ting har haft sin tid”.
For det kan godt være, du var glad for den, dimsen, brevet, lædersmykket, porcelænsfiguren fra Himmelbjerget, arvestykket, hvad véd jeg, men DEN HAR HAFT SIN tid.
Nu skal der gøres plads til den næste tid, til nutiden, til fremtiden.
Rigtig god fornøjelse. Læg venligst mærke til, at der ud af hele dette lagerrum kom 8 plastickasser med låg med videre. Resten blev givet væk, solgt på SoMe og loppemarked og til slut hentet af en velgørende forening. De 8 kasser står nu i det 3 m2 store pulterrum, der fulgte med vores lejlighed. Har jeg haft dem åbne siden? Næh!
(Nåja, jeg holder også foredrag om det – så hyr mig -og få endnu flere gode råd til, hvordan også DU kommer igennem denne i bund og grund dejlige proces).
Views: 90