Fremragende lektørudtalelse !

“En virkelig oplysende og vigtig bog, som også meget yngre læsere kan have stor gavn af.[…]

Selv om forfatteren tager udgangspunkt i egne overvejelser og deres konkrete flytning, løfter bogen sig i den grad til at kunne hjælpemange.

Faktisk opleves det personlige som et stort plus, da forfatteren er så god til at sætte ord på både de følelser, der er i at bryde et hjem op og skille sig af med mange minder, og fordi hun har så meget konkret viden at trække på. […]”

Sådan står der i lektørudtalelsen, der kom forleden fra Bibliotekernes indkøbscentral DBC, og som skabte fest i hjemmet og på forlaget Frydenlund.

En lektørudtalelse er en anmeldelse af en bog skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne. Det er en vejledning, som har til formål at understøtte kvaliteten af materialevalget i bibliotekerne.
En forfatter venter med spænding på en sådan lektørudtalelse, som fylder en hel A4 side, og som er skrevet efter et bestemt sæt retningslinjer.

Lektørudtalelsen skal indeholde:

  • en kortfattet præsentation af indhold og målgruppe
  • en beskrivelse af bogen
  • en vurdering af bogens kvalitet
  • en henvisning til anden relevant litteratur til målgruppen inden for emnet/genren
  • en anbefaling med hensyn til anskaffelse

Da en lektørudtalelse er skrevet af en bibliotekar, som har ophavsret på ordlyden, må man kun citere ca 10% af den.

Men jeg kan fortælle, at der blandt andet bliver brugt ord som “Velskrevet”, og at den “indeholder megen research”. Og hvad endnu vigtigere er, at bibliotekerne anbefales at købe bogen. Ikke bare nogle få biblioteker, men alle biblioteker :-). Om de så gør det, er en anden sag, men anmelderen mener således, at bogen bør være en af dem, som bibliotekerne i hele Danmark anskaffer. Dét er jeg meget glad for.

Hvad der også står, er, at bogen netop ikke kun er til dem, der skal flytte selv, men også til pårørende.

Det er jeg særligt glad for. Flere steder er bogen nemlig bleet omtalt som bogen om den sidste flytning.

Men hvem siger, det er den sidste!???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *