Det sværeste i processen efter dødsfald

“Det var, at jeg stod helt alene med oprydningen. Børnene bor i København. De har arbejde, de skal passe, og to af dem har ikke bil. Det var også svært at rydde op i min mands ting. Jeg brugte en måned alene på hans kontor. Derfor anbefaler jeg andre, at man rydder op i sine egne ting løbende. Det var voldsomt for mig at skulle tage stilling til hver enkelt af min mands ting. Jeg skulle for eksempel finde det familiemedlem, der ville overtage et særligt ur fra 1907, som hans oldefar havde ejet. Og jeg endte med at køre 150 kilo personfølsomme papirer til forbrændingen.”

Sådan lyder det fra Karen Bressing, som skulle rydde en patriciervilla på 200 m2 i fire etager efter sin mands død. Det tog 2½ år!
Karen Bressing er også med i min bog, hvor hun peger på flere udfordringer, når man skal rydde op efter en, som har været knap så interesseret i at rydde op, og som hele tiden udskød bare det at smide enkelte sager ud.

I onlinemagasinet BoGodt fortæller hun meget hjertegribende til Katrine Nadja Jørgensen om processen, der bød på mange udfordringer, men også stor glæde, da det endelig lykkedes at rydde det sidste og komme hen til den ny 90m2 lejlighed, som hun fik adgang til hurtigt. Hun havde nemlig været så forudseende, at hun have ladet sig skrive op til en almennyttig bolig i tide, faktisk mange år inden, og den helt rigtige stod klar på det helt rigtige tidspunkt.
Læs hele artiklen her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.