Seniorunivers på Bolius

Igennem to år har jeg blogget for Videnscentret Bolius om vores nedpakning, downsizing, oprydning af vores gamle skole på Falster. Bloggen er nu ophørt, men jeg har fået mulighed for at skrive tre indlæg, der opsummerer de allervigtigste erfaringer på de sider, som Bolius fortsat har dedikeret til mennesker, der er interesserede i “Hjem til din 3.alder”.

De tre indlæg er disse:
Hvornår flytter man i tide?
En af de vigtige erfaringer i dén artikel er følgende:
De første alvorlige overvejelser senest skal på bordet, når det sidste barn er flyttet hjemmefra, hvis du vil være i tide.

Sæt system i din oprydning 
Her kan du få en grydeklar plan for, hvordan du kan gribe processen an uden at få stress. Men husk – det tager tid at tage afsked.

Skal du bo på landet eller i byen?
Vakler du mellem by eller land for din næste bolig, er der her nogle overvejsler at vende med dine nærmeste- og dig selv.

Bolius har samlet virkelig mange gode artikler om boligen til den 3. alder, og jeg vil på det varmeste anbefale at surfe rundt eller at søge konkret på problemstillinger, som du søger svar på. Artikelsamlingen er en guldgrube af praktiske råd og vejledninger, som jeg har draget megen nytte af selv i denne proces.
Blandt andet overvejelser om,
– hvorvidt man skal forblive i egen bolig og derfor istandsætte den med henblik på sin alderdom.
– hvorvidt man kan bo i et sommerhus
– hvordan det er at dele bolig med familie
– hvordan man finder et bofællesskab
– hvad man med fordel kan gøre ved sin bolig før et salg
– hvor meget fællesskab man selv er indstillet på at have sammen med andre
og så videre.
Stærkt anbefalelsesværdigt, fik jeg vist sagt allerede.
Find hele Tredjealder-sitet her


Foto: Lisbeth Holten

Views: 140

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *